Tip om køb af udstyr

Almen information om golfudstyr

Hvad er en wood / jern?

Wood: I mange år var en "wood" lavet af træ (på engelsk wood) heraf navnet. Men nu om dage bliver de lavet af mange forskellige materialer. En wood er som regel både større og længere end et jern. En wood bruges som regel til slag, hvor længde betyder mere en præcision. F.eks. er en driver en 1 wood med et loft på mellem 8 og 12 gr. (0 gr. er vinkelret på jorden).

Jern: Tidlige modeller var lavet af jern, men er i dag som oftest lavet af stål. Jern er mindre end "woods" og er beregnet på præcision og akkurat længde.

Hvad betyder nummeret på en golfkølle?

Nummeret på en golfkølle fortæller om det er en kølle med stort eller lille loft. Jo lavere nummer des mindre loft og længere skaft. Altså slår man længere med et 1 jern end et 9 jern, både på grund af skaftets længde, men også fordi det mindre loft giver en fladere boldbane. Til gengæld stiger præcisionen jo højere nr. jern man bruger.

Hvad består et golfsæt af?

Golfreglerne tillader højst 14 køller i bag'en, hvilke køller er op til den enkeltes evner og temperament. Et typisk sæt til en almindelig golfer består af: Dog er det blevet mere almindeligt med mere end en wedge. Mange begyndere starter med et 1/2 sæt.

Golfbolde

Skallen på en golfbold er enten lavet af Balata eller Surlyn. Compression: Der findes tre forskellige compressioner på golfbolde 80 - 90 - 100, hvoraf de fleste golfere bruger 90 (mange jævne golfere synes at det føles som at slå til en sten, når man rammer en 100 comp.). Modsat hvad golfmyterne siger er der ingen sammenhæng mellem compression og længde, så valg af golfbold er udelukkende et temperamentsspørgsmål.

Konklusion: Vælg din bold udfra din egen følelse, nogen synes om at spille med en surlynbold, den holder længe, andre har brug for det backspin en balatabold giver. Jeg spiller som regel den bold jeg finder når jeg leder efter den jeg har skudt væk, men jeg er jo heller ikke pro.

Former for jern

Støbte jern: Ud fra en mastermodel laver man en støbeform, og deri støber man jernet af rustfrit stål, hvorefter man maler det.

Forged (smedet): Som navnet siger foregår det lidt på smÂedemanér. Matricer laves, så jernet er tæt på det ønskede færdige resultat, og køllehovedet færdiggøres så ved fræsning - slibning og boring.

Muscleback/Blade Iron:Blad-jern: Et bladjern er som regel et smedet jern. Men det er ikke så meget det der er vigtigt, som det er designet og funktionen. Et bladjern har vægten fordelt på hele køllehovedet, det giver et meget lille "sweet spot" (det optimale træfpunkt) midt i hovedet.
Når man rammer præcist vil det give en længere og mere lige boldbane. Medens slag ramt uden for "sweet spot" vil give en kortere og mere uforudsigelig boldbane.

Cavity Back Irons: Jern med perimeter vægtfordeling: Disse jern kan enten være støbt eller smedet, men det der gør dem anderledes er designet af køllehovedet. Her er vægtfordelingen lagt i hovedets yderste kant, hvilket giver et større "sweet spot", som "tilgiver" et slag ramt uden for køllehovedets midte, bedre end et bladjern.

Kølletyper

Trækøller er enten lavet af persimmon, en hel træklods der bliver formet til et køllehoved. Men det mest almindelige og billigste er dog et køllehoved lavet af en laminatklods, som regel lavet af ahorntræ.

Metalkøller: Støbte køllehoveder er blevet meget populære, især på grund af den perimeter vægtfordeling, der bedre tilgiver slag uden for "sweet spot". Køllehovedet er støbt hult, hvorefter det fyldes med polyurethane for at dæmpe "lyden".

Grafitkøller: Man har længe haft grafitskafter, men nu er man også begyndt at lave køllehoveder af grafit. Det lettere materiale giver muligheden for at lave køllehovedet større, samtidig med at man bevarer vægten (normalt 191 - 205 gr. for en driver). Jo større køllehoved des større sweet spot.

Som med golfbolde kan man sige at valget af golfkøller/jern er et temperamentsspørgsmål. Det tilrådes at afprøve flere slags, før man, i samråd med protræneren, bestemmer sig.

Skafttyper

Stålskafter: Stålskafter er lavet af enten carbonstål eller rustfrit stål, fremstilling og design er stort set det samme. Skaftvæggen er tyndest ved gribbet, for at give skaftet dets karakteristiske flexibilitet. En af fordelene ved stålskafterne er at stivheden føles ens gennem hele sættet, lige fra 3 jern til 9 jern desuden er de holdbare og rimelige i pris.

Grafitskafter: Grafitskafter er lavet af grafit tape og epoxybinder. Nogle af fordelene ved grafit er en lettere vægt, og dæmpningen af vibrationerne når jernet rammer jorden.

Titanium skafter: Fordelene ved titaniumskafter er at de er lette i vægt og har en god vibrationsdæmpning.


Stiffnes/stivhed:

Stivheden, flex eller bøjning, er en definition på bøjningsgraden når en vægt placeres på skaftet. De mest almindelige betegnelser for skaftflex er betegnelser som X (ekstra stift) - S (stift) - R (regular) - A (mænd) - L (damer). For spillere med et hurtigt sving er et stift skaft at foretrække, mens det for folk med et mere roligt sving kan hjælpe med et blødere skaft der giver et ekstra "kick" i bunden af nedsvinget.

Frequency/frekvens

Nogle skafter rates efter frekvens, en alternativ måde at udtrykke stivheden på. Frekvensen er et udtryk for hvor hurtigt et standardjern vil vibrere ved den enkelte stivhedsgrad. En sammenligning med før vil se nogenlunde sådan ud:

Frekvens Stivhed
Vibrationer pr. min. Grad
< 240 L (Damer)
245 A (Mænd)
255 R (Regular)
265 S (stift)
> 270 X (ekstra stift)

Torque/drejning

Normalt ser man torque benævnt i forbindelse md grafitskafter. Det definerer hvor meget skaftet kan tåle at blive "twistet" (drejet). Det normale for et stålskaft er 2,5 grader for Woods og 1,7 grader for jern, medens det for grafit normalt ligger inden for 3,5 til 5,5 grader. Det er dog muligt at få skafter md både lavere og højere torque. Jo højere tal, des mere kan skaftet drejes af en given kraft. Torque tallet hænger også sammen med stivheden i skaftet. Jo lavere torque, des stivere skaft.

Kickpoints/bøjningspunkt eller flexpoint

Dette definerer hvor skaftet vil bøje, og det har indflydelse på boldbanen.Jo højere kickpoint des lavere boldbane. Selvom indflydelsen på boldbanen er lille kan det dog måles.

Konklusion: Hvilket skaft man skal vælge til sit golfsæt kan sammenfattes af, hvad man føler sig godt tilpas ved, men samtidig kan de foran nævnte ting hjælpe dit golfsving, så igen snak med din træner og prøv et par forskellige sæt inden du køber.

Grips

Rubber/gummi: Lavet af gummi, iblandet granuleret kork og andre ting, derfor kaldes de også "composition" gribs. Blandingen giver en lettere vægt og en blød overflade. Fordele ved gummigribs er at de er lette at påsætte og er rimelige i pris.

Læder: Mange af "stjernerne" over 470 år, bruger lædergribs, ikke fordi de er bedre end andet, men det har man været vant til. Fordele ved læder er deres smidige og klæbende overflade, de er dog svære at montere og er dyre i indkøb.

Cord / Half-Cord:De fleste populære gummigribs kan også fås som Cord eller Half-cord gribs. Det vil sige at der indsat i gummiet er noget speciel tråd der stikker ud i hele gribbets omkreds (Cord) eller kun på gribbets øverste halvdel (Half-cord). Denne tråd gør det nemmere at holde på køllen, specielt i vådt vejr. Det slider dog hurtigt på både handsker og hænder.